Brede indstillinger er blandt de mest almindelige billedudsnit i filmproduktion. Denne guide forklarer, hvad en bred indstilling er, de vigtigste typer af brede indstillinger, hvordan de adskiller sig, samt kendte filmeksempler på hver type.
Hvad er en bred indstilling?
En bred indstilling (WS) indrammer motivet fra isse til tå, samtidig med at en stor del af de omgivende omgivelser vises. Den fortæller publikum, hvor scenen foregår, hvordan karaktererne forholder sig til rummet, og fastlægger skalaen, før der følger tættere indstillinger.
I moderne filmproduktion planlægges brede indstillinger til at tjene flere formål. De etablerer de rumlige relationer i billedet, sætter tempoet i en scene ved at give seerne plads til at opfatte rolige eller kaotiske omgivelser og kan antyde historieelementer, der kommer senere.
Hvad er de vigtigste typer af brede indstillinger?
Brede indstillinger kan opdeles i flere typer. Hver type tjener et forskelligt narrativt formål.
1. Etablerende indstilling
En etablerende indstilling fastlægger stedet eller tidspunktet for en scene. Formålet er at orientere publikum, før handlingen begynder, som regel ved at vise et bredt udsnit af omgivelserne.
Et kendt eksempel på en bred indstilling, der bruges til at etablere en scene, er åbningsscenen i Star Wars: A New Hope, hvor kameraet panorerer ned fra rummet for at afsløre planeter og en kejserlig Star Destroyer, der passerer hen over billedet.
2. Den brede indstilling / helfigur
En standardbred indstilling, også kaldet en helfigur, indrammer motivet, så hele kroppen er synlig. Den viser også en stor del af baggrunden og giver dermed kontekst til både karakteren og stedet.
Et eksempel på en bred indstilling er de mange scener i The Lord of the Rings-trilogien, hvor Gandalf vises i fuld figur mod vidtstrakte landskaber.
3. Den ekstremt brede indstilling
En ekstremt bred indstilling (EWS) går endnu længere med indramningen, så motivet fremstår meget lille eller slet ikke er synligt. Disse indstillinger fremhæver omgivelsernes skala og placerer historien i en større kontekst.
Et klassisk eksempel på en ekstremt bred indstilling er ørkensekvenserne i Lawrence of Arabia, hvor hovedpersonen bliver en lille skikkelse i et enormt landskab, hvilket understreger hans isolation.
4. Master shot
En master shot optager en hel scene fra start til slut fra én kamer position, der indrammer alle medvirkende. Den giver klipperne et sammenhængende grundlag at vende tilbage til, mens de klipper mellem tættere dækning som halvtotaler og nærbilleder.
Master shots er standardpraksis i de fleste narrative produktioner. De forveksles ofte med lange indstillinger eller "oners", som følger handlingen i én sammenhængende bevægelse, men en master shot defineres ved at dække hele scenen, ikke ved kameraets bevægelse.
5. Cowboybilledet
Cowboybilledet, også kendt som det amerikanske billede, er teknisk set et halvtotalt billede, der indrammer motivet fra hovedet til omkring midt på låret. Det grupperes ofte sammen med totalbilleder. Indramningen blev populær i westernfilm, fordi den viser både karakterernes ansigter og deres hylstrede pistoler.
Et velkendt eksempel er duelscenerne i A Fistful of Dollars med Clint Eastwood, hvor billedet holder både våbnene og kroppen synlige på samme tid.
Totalbillede vs. helbillede vs. ekstremt totalbillede: Hvad er forskellen?
| Billedtype | Hvor meget af motivet der er synligt | Primært formål | Filmeksempel |
|---|---|---|---|
| Ekstremt totalbillede (EWS) | Motivet er meget lille eller fraværende | Viser skala, afstand eller isolation | Ørkenscenerne i Lawrence of Arabia |
| Etableringsbillede | Ofte kun locationen | Etablerer sted og tid, før en scene begynder | Åbningsbilledet af rummet i Star Wars: A New Hope |
| Totalbillede / helbillede | Hele kroppen, fra hoved til tå, med omgivelserne | Viser karakter og omgivelser sammen | Gandalf i landskabsbilleder i The Lord of the Rings |
| Master shot | Alle karakterer i scenen | Giver klipperne et sammenhængende grundlag for scenen | Dækker hele scenen på settet |
| Cowboybillede (halvtotal) | Fra hovedet til midt på låret | Viser ansigter og hylstrede våben sammen | Duelscenerne i A Fistful of Dollars |
Hvilket objektiv fungerer bedst til totalbilleder?
Vidvinkel- og standardbrændvidder, cirka 24 mm til 50 mm på fullformat, er almindelige valg til totalbilleder. I film bruges anamorfiske objektiver også i vid udstrækning, fordi de optager et bredere horisontalt synsfelt og bevarer detaljer i widescreen-formater, samtidig med at de tilføjer horisontale flares og oval bokeh.
SIRUI Saturn V2 er en serie anamorfiske objektiver til fullformat med en kompressionsfaktor på 1,6x, som giver et widescreen-format på cirka 2,39:1 efter dekomprimering og beskæring. Blændeområdet T2.9–T16 dækker både scener i svagt lys og landskaber med nedblænding, og objektivet kan drejes 90° for at skifte mellem vandret og lodret optagelse. Til kreative, der ønsker det anamorfiske udtryk til totalbilleder på et begrænset budget, tilbyder carbonfiber-serien SIRUI Saturn den samme kompression på 1,6x i brændvidderne 35 mm, 50 mm og 75 mm.
Afsluttende tanker
Totalbilleder hjælper med at etablere stedet, vise skala og give klipperne et pålideligt udgangspunkt for hver scene. Når man kender forskellene mellem ekstreme totalbilleder, establishing shots, full shots, master shots og cowboy shots, bliver det lettere at planlægge dækning, der understøtter historien. For at opnå et widescreen-præg med et filmisk udtryk i disse billeder er et anamorfisk objektiv som SIRUI Saturn-serien en praktisk mulighed.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et totalbillede i film?
Et totalbillede viser motivet fra top til tå og inkluderer en stor del af det omgivende miljø. Det viser, hvor scenen foregår, og hvordan karakteren forholder sig til rummet omkring sig, og derfor åbner det ofte en scene, før der følger tættere billeder.
Hvad er forskellen på et totalbillede og et full shot?
De to termer bruges ofte i flæng. Begge viser motivets fulde krop. Nogle filmskabere bruger "full shot", når motivet fylder det meste af billedets højde, og "wide shot", når mere af baggrunden er synlig omkring motivet.
Hvad er et ekstremt totalbillede?
Et ekstremt totalbillede (EWS) viser et meget stort område, hvor motivet fremstår lille eller slet ikke er synligt. Det bruges til at vise skala, afstand eller isolation, f.eks. en enkelt person, der krydser en ørken, eller en bysilhuet før en scene begynder.
Er et totalbillede det samme som et long shot?
Ja, i de fleste filmfaglige termer henviser et long shot (LS) og et wide shot (WS) til den samme billedbeskæring. "Long shot" er det ældre udtryk fra den tidlige film, mens "wide shot" er mere almindeligt på moderne filmoptagelser og i shotlister.
Er et totalbillede det samme som et vidvinkelbillede?
Ikke helt. Et totalbillede beskriver, hvor meget af scenen der er med i billedet, mens et vidvinkelbillede beskriver det anvendte objektiv. Et totalbillede kan optages med et vidvinkelobjektiv tæt på eller med et længere objektiv på længere afstand.
Hvilket objektiv er bedst til totalbilleder?
Vidvinkel- og standard-brændvidder, cirka 24 mm til 50 mm på full frame, er almindelige valg. Anamorfiske objektiver bruges også ofte, fordi de optager et bredere vandret synsfelt og giver et widescreen-format som f.eks. 2.39:1 efter dekomprimering.
