Efter omfattende praktiske tests bliver det tydeligt, hvorfor SIRUI Astra skaber så polariserede holdninger. For dem, der kommer fra vintage-anamorfisk glas, kan Astra føles en smule for rent og moderne. For dem, hvis udgangspunkt er sfæriske objektiver, leverer Astra derimod al den anamorfiske karakter, man kunne forvente — flares, komprimering og et markant filmisk udtryk — blot pakket ind på en mere korrigeret og moderne måde.
Astra er et full-frame 1,33x anamorfisk objektiv med autofokus, og det skiller sig ganske enkelt ud, fordi anamorfiske objektiver med autofokus stadig er sjældne på markedet. Her ser vi nærmere på, hvordan det klarer sig, når det er monteret og taget i brug.
Hvor god er Astras autofokus ved optagelse i virkeligheden?
Autofokus er objektivets vigtigste funktion — det er den primære grund til, at de fleste filmskabere overhovedet ville overveje et anamorfisk objektiv med autofokus. Testet på et Sony A7S III viste Astras autofokus sig at være brugbar og stabil, især med den seneste firmwareopdatering.
Når det er sagt, er ydeevnen ikke fejlfri. I miljøer med svagt lys og brug af autofokus over et bredt område opstod der enkelte tøven og udfald. Noget af dette skyldes optageforholdene snarere end selve objektivet, men det er et nyttigt datapunkt for alle, der planlægger at optage i dunkle omgivelser.
Virker billedstabilisering i kameraet faktisk sammen med Astra?
Traditionelt anbefales billedstabilisering i kameraet (IBIS) ikke sammen med anamorfiske objektiver — bortset fra på Lumix-kameraer har det en tendens til at introducere forvrængning og andre billedartefakter. Den seneste Astra-firmware ser ud til at ændre dette. I håndholdte tests — hvor man gik uden rig eller gimbal — viste optagelserne ingen forvrængning og ingen synlige artefakter, hvilket er en væsentlig forbedring til håndholdt optagelse.
Hvad med fokusånding?
Der er en vis fokusånding på Astra, men det er ret typisk for anamorfiske objektiver som kategori snarere end en specifik svaghed ved denne model. Det bør bedst forstås som en del af den samlede anamorfiske oplevelse.
Har du brug for en større monitor til Astra?
For Sony-brugere er der en vigtig begrænsning: Kameraer som FX3 og FX30 kan dekomprimere anamorfisk optagelse i kameraet, men det deaktiverer i øjeblikket autofokus på Astra. Den praktiske løsning er i stedet at monitorere på en ekstern skærm.
Da anamorfisk optagelse vises som et sammenpresset billede med sorte bjælker, før den dekomprimeres, er kun en smal stribe af billedet synlig på en lille skærm. En større ekstern monitor på 6 eller 7 tommer gør en mærkbar forskel, når man skal vurdere fokus og billedkomposition præcist under optagelsen.
Hvordan ser Astras anamorfiske karakter egentlig ud?
Som et 1,33x-anamorfisk objektiv leverer Astra et mere subtilt squeeze og et blidere anamorfisk udtryk sammenlignet med objektiver med et kraftigere forhold. Det bevarer stadig de karakteristiske flares, forvrængning og squeeze-egenskaber, der definerer det anamorfiske udtryk — blot i en mere afdæmpet form.
SIRUI har konsekvent brugt tøndeforvrængning på tværs af sin anamorfiske objektivserie, og Astra er ingen undtagelse. Lige linjer tæt på billedkanten — arkitektoniske linjer, paneler og lister — viser en let indadgående bue, som er karakteristisk for tøndeforvrængning og det modsatte af den udadgående bue ved pudeforvrængning, der findes på nogle konkurrerende anamorfiske objektiver. Ingen af delene er objektivt »bedre«; valget handler i høj grad om personlig smag og det ønskede udtryk. Forvrængning kan altid korrigeres i efterbehandlingen, hvis et billede føles for skævt, men ved at bevare noget af den kan man fastholde en genkendelig anamorfisk signatur.
Kantforvrængningen er også minimal på Astra, hvilket betyder mere, end det måske lyder til — eftersom hele billedfladen bruges i stedet for at blive beskåret til et klassisk anamorfisk billedformat, er ydeevnen ved kanterne fuldt synlig, især under panorering. Objektiver med en mere udtalt »fiskebowleffekt« ved kanterne kan virke distraherende under panorering; Astra klarer sig godt på dette område.
Hvordan ser lens flares ud på Astra?
Astra fås med klassiske blå lens flares eller en neutral flare-variant. Testen blev udført med versionen med blå flares, og resultaterne er velafstemte — ikke overdrevent dramatiske eller stribede, og de supplerer objektivets samlede gengivelse i stedet for at modarbejde den. Hvis man skal være kritisk, hælder flares mere mod blå end turkis, men det er et mindre stilistisk punkt snarere end en fejl.
Hvordan klarer Astra sig sammenlignet med Blazar Talon med hensyn til gengivelse og bokeh?
Anamorfisk karakter handler ikke kun om lens flares — det handler også om, hvordan et objektiv gengiver dybde, separation og bokeh. Astra føles ren og moderne, hvor det meste af motivseparationen kommer fra den hurtige T1.8-blænde snarere end kraftig optisk forvrængning.
Sammenlignet side om side med Blazar Talon ved ens T-stop er forskellen i optisk filosofi tydelig. Talons ekstra optiske forvrængning skaber de klassiske lange, ovale bokeh-kugler, der forbindes med anamorfiske objektiver i vintage-stil. Astra gengiver derimod rundere og mere neutral bokeh, hvor aflangheden først bliver mærkbar mod billedkanterne under panorering.
Konklusionen er, at Astra er mere korrigeret og har et mere moderne udtryk end eksempelvis Talon, men prøveoptagelserne fremstår stadig filmiske frem for kliniske eller skarpe som en »nyhedsreportage«.
Er byggekvaliteten, som man ville forvente af et cineobjektiv?
Ja — Astra har et aluminiumshus og bevarer tandkransene til blænde og fokus samt den overordnede formfaktor fra et traditionelt cineobjektiv, selv om det understøtter autofokus. Hårde endestop på fokusringen gør det muligt at bruge objektivet med et standard follow-focus-setup, ligesom ethvert manuelt cineobjektiv. Det har også et 67 mm frontfiltergevind. Samlet set er det et funktionelt og alsidigt design, der egner sig til både autofokusbaseret run-and-gun-optagelse og fuldt udbyggede manuelle setups.
Er kromatisk aberration et problem på Astra?
Ikke rigtigt. En vis kromatisk aberration ved fuld blændeåbning er normal og forventelig på anamorfiske objektiver, men Astra holder den på et minimum og understøtter dermed det rene, skarpe og markante udtryk, der kendetegner objektivet overordnet.
Hvem er SIRUI Astra egentlig til?
Astra indtager en interessant niche. Mange kunder og produktioner kan enten ikke arbejde med et stærkt, tydeligt anamorfisk udtryk eller ønsker det ganske enkelt ikke — at forklare anamorfiske egenskaber for en kunde kan virke mere som en naturfagstime end som en kreativ præsentation. Det er præcis her, Astra passer ind: Det fungerer næsten som et »skjult anamorfisk objektiv«, der tilfører et filmisk præg og en højere produktionsværdi uden at være åbenlyst stiliseret.
For anamorfiske entusiaster er det også et stærkt kompromis til projekter, der ellers kunne være optaget med sfæriske objektiver, men som kræver et lidt mere raffineret, moderne udtryk. Astras mere afdæmpede karakter er ikke en begrænsning — det er netop pointen.
Endelig dom
SIRUI Astra får en klar anbefaling, især 50 mm-modellen, som er den bedste brændvidde at starte med for alle, der vil begynde med bare ét objektiv. Det vil ikke helt tilfredsstille anamorfiske purister, der går efter kraftig vintageforvrængning og oval bokeh, men for filmskabere, der ønsker brugbar autofokus, en ren og moderne gengivelse samt lige tilpas anamorfisk karakter til at løfte et projekt, er det et særdeles overbevisende valg.
Se denne video for detaljer om anmeldelsen: https://www.youtube.com/watch?v=WDDF51_ksQQ&t=40s
SIRUI Astra T1.8 1,33x full-frame autofokus-anamorfisk cineobjektiv
- Dækker full frame | T1.8–T22-blænde
- Valgbar manuel fokus og autofokus
- Neutrale streak-flare-effekter
- 2,4:1-billedformat, ingen beskæring
- Oval bokeh, lodret baggrundsstræk
