Det er omkring en måned siden, Sirui sidst annoncerede et objektiv. De annoncerede endnu et – 75 millimeter t2.9 anamorfisk objektiv. Okay, lad os komme i gang.
For gennemsigtighedens skyld har Sirui givet mig dette objektiv, og jeg vil nævne, at de lige nu har en Indiegogo-kampagne for dette. Men alt, hvad jeg siger om dette produkt i denne video, er mine egne tanker og ikke Siruis.
Du tænker sikkert, at jeg allerede har annonceret 75 millimeter anamorfisk objektiv. Nej, dette er anderledes. 1.6 gange. For det bredere, bredere mere letterbox-udseende. Det kommer til at se fantastisk ud. Det vil få disse gelændere til at se virkelig seje ud. Åh, se den gentagelse der, øh, okay, det er ikke sejt. Måske se lidt forbi de gelændere. Det er kedeligt, lås kameraet nu. Fordi jeg har Panasonic L-mount. Det fås i alle de forskellige mounts, som du ved.
Fokus
Da objektivet også vejer en del, er det manuelt fokus og uden stabilisering, så jeg har brug for et kamera som dette. Kamera-krop altså. Til in-body stabilisering kan du ikke slå Panasonic. Bedst i branchen. Ikke nok til at jeg vil købe et full frame Panasonic. Det er en ret kort fokuseringsbevægelse for at gå ud af fokus og i fokus. Det krævede ikke meget bevægelse at prøve at få tingene i fokus. Det kræver kun en lille bevægelse for at komme helt ud af fokus, som du kan se på afstandsskalaen på begge sider af objektivet. Du kan ansætte en person til bare at stå ved siden af dig og fokusere for dig. Du kan ansætte to personer. Piloten og co-piloten til fokusering.
1.6 X Squeeze
Okay, lad os få noget anamorfisk action. Selvfølgelig handler anamorfisk om den flare og den ovale bokeh. Med 1.6 gange får du lidt mere af den ovalitet. Lad mig få de bokeh-kugler i baggrunden. De bliver nogle lækre kugler der. Ikke noget, jeg rigtig vil sige, når lås er hovedfokus, meget glatte ringe. Alle elsker glatte ringe.
T 2.9
Også en anden ting, jeg ikke rigtig vil sige, når lås tilfældigvis er hovedemnet, og jeg vil åbne helt op for at vise dig, hvordan det er. Det er jo det, det handler om. Have det åbent t 2.9.
Det er altid godt at vide, hvordan det præsterer ved t 2.9, fordi det er der, al sjov sker. Hvis du undrer dig over, hvad forskellen er mellem F og T. F er lidt som ja, det er lidt afrundet. Så vi siger denne blænde. T, hvad end det er, er præcis, hvad du får. Ingen BS.
Der er en god vægt i dette objektiv. Det er lidt sværere at få stabilt håndholdt optagelser sammenlignet med 50’eren. Selvom vi påpeger, at det objektiv har sin egen tripod-gevind.
Bokeh og Flare
Hvorfor have 1.6 gange? Det gør bare det anamorfiske look lidt sødere. En af fordelene ved serien er, at fokuseringen, den nærmeste fokuseringsafstand faktisk er ret tæt på 85 centimeter. Jeg synes ikke, at hvert anamorfisk skud behøver flare og oval bokeh. Jeg synes, det er noget, der nogle gange overgøres. Nogle gange bruges det som lidt flex, som boom. Jeg skyder dette anamorfiske, men du vil nok gerne vide, hvordan flaren ser ud alligevel. Lad os få de lysstriber der. Det er det, det handler om. Du får bokeh i flaren. Alt i én, det er ret flot flare-action der. Det strækker sig næsten fra den ene side af billedet til den anden. Der er vi, flare.
Den anamorfiske objektivflare er, hvad Sirui gør godt. Den har en sej forlænget lysstribe. Den går lidt, men jeg tror, hele æstetikken vil glæde dem, der ønsker at få det filmiske look. Det ser ret fedt ud.
Jeg synes ikke, at bokeh-kuglerne har så udpræget et anamorfisk look som de stribede flares, selvom 1.6 gange bestemt har mere forlænget oval bokeh end 1.3 gange, og 75 millimeter brændvidden gør det mere tydeligt end 50’eren.
Min 75 kan virke som en lidt mærkelig brændvidde, bare en smule længere end standardobjektiv. Det er ret rart, hvis du har den standard tankegang. Men bare en lille smule tættere beskæring gør tingene lidt mere ryddelige i billedet.
Portrætbilleder
75 millimeter brændvidden er fantastisk til portrætbilleder. Det lidt tættere end standard synsfelt fokuserer pænt på motivet. Ingen distraktion fra baggrunden heller, fordi bokeh’en ser glat ud, selv på de udfordrende træer, der er ude af fokus.
Nogle anamorfiske objektiver er lidt bløde ved fuld åbning, med dette vil jeg ikke sige super skarpt, men skarpt nok. Hvis du virkelig kigger på de pixels, er det lidt blødere end nogle moderne sfæriske objektiver midt i mellem. Der er dog ingen farvefringing. Blødheden forbedres, når man lukker ned et par stop. Men det lidt blødere billede egner sig godt til portrætbilleder.
1.6 gange og full frame anamorfisk er vejen at gå for at maksimere den effekt. Personligt kan jeg godt lide 75’eren ud af alle disse serier til at få noget b-roll optagelser lidt længere væk, men også for den lavere dybdeskarphed, der fremhæver det ovale bokeh, som komplementerer det anamorfiske look i billedet fra dette objektiv godt.
